praktiske oplysninger
alt du Bør vide om vadehavshotellet
Få svar på de praktiske spørgsmål om ophold på Vadehavshotellet.
Her kan du finde svar på det oftest stillede spørgsmål i forbindelse med overnatning på Vadehavshotellet. Finder du ikke svar på netop dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Hotellets åbningstider
Hotellets reception er åben for telefonisk henvendelse på 40 99 50 50 mandag-torsdag fra 12:00 til 17.00, fredag-søndag 14:00-17:00. Du kan også sende os en mail på info@vadehavshotellet.dk. Hotellet har åbent for overnatning hele året.
Ankomst og afrejse
Hvis ikke andet er aftalt, er værelset til rådighed fra kl. 14.00 på ankomstdagen til kl. 11.00 på afrejsedagen. Brug af værelset ud over det angivne ankomst- og afrejsetidspunkt kan aftales mod særskilt betaling.
Parkering
Vi tilbyder gratis parkering for alle gæster på hotellets parkeringsplads.
Adgangsforhold
Hos Vadehavstotellet er det muligt at komme ind med kørestol i niveau med gadeplan. Vi anbefaler altid at ringe først og oplyse, at du ankommer i kørestol. Mange af vores værelser er ligeledes i stueplan. Vi har desværre ikke handicaptoilet eller badeværelse.
Rygning
Vadehavshotellet er 100% røgfrit indendørs. Overtrædelse pålægges gebyr på 1500 kr. I vores gårdhave og ved indgange henvises rygere til vores rygehotspots ved de store askebægre. Vi beder rygende gæster vise hensyn til andre gæster.
Hunde på Vadehavshotellet
På Vadehavshotellet ved vi, at hunden er mennesket bedste ven. Vi tillader derfor hund på alle vores værelser i stueplan mod et mindre rengøringstillæg på 95 kr. pr. værelse pr. nat. Giv os besked hvis i rejser med hund, så vi sikrer os at have et ledigt værelse.
Hunde i restauranten
Vi ønsker alle vore gæster skal have en god oplevelse i restauranten, også dem, der ikke rejser med hund, derfor har vi særlige afdelinger af restauranten, hvor man må have hund med. Om sommeren vil det være muligt at sidde udendørs på vores terrasse eller gårdhave.